FAQ
De spørgsmål vi får.
- Hvad hvis du bliver syg eller har travlt — holder 7-timers løftet? +
- Ærligt: jeg har en backup-aftale med en kollega/freelancer jeg arbejder fast sammen med, så svartiden holder selv hvis jeg er ramt af sygdom eller en spids dag. Skulle den alligevel skride, udløses rabatten automatisk — 10% pr. ekstra time, op til 50%.
- Hvad sker der hvis jeg ikke bruger servicen efter år 1? +
- Så betaler du for det den dækker: hosting, daglige backups, sikkerhedsopdateringer, og at jeg er på standby hvis noget går ned. Vil du ikke have det, kan du altid sige stop og flytte siden gratis over på din egen hosting — den er din.
- Hvorfor er Mini så billig? +
- Fordi jeg gerne vil ind på flere små virksomheder. Jeg tjener på den løbende service og word-of-mouth, ikke på selve byggeriet. Mini er et reelt visitkort online — ikke en lokkepris med skjulte tilkøb.
- Hvor hurtigt får jeg svar? +
- Inden for 7 timer på hverdage — som regel hurtigere. Skriver du om aftenen eller i weekenden, hører du fra os næste arbejdsdag.
- Hvad dækker servicen? +
- Først og fremmest løbende vedligehold af indholdet — søgeord ift. dine konkurrenter samt tekst- og billedændringer. Plus hosting, SSL, daglige backups og sikkerhedsopdateringer i baggrunden. Du sender bare en besked, så ordner vi det.
- Hvor længe er service inkluderet uden ekstra omkostning? +
- 6 måneder på Mini & Mini+. 1 år på Start, Start+, Vækst, Vækst+, Pro og Pro+. Derefter er servicen valgfri og uden binding.
- Hvad sker der efter den inkluderede serviceperiode? +
- Du kan fortsætte med service + hosting fra 800 kr./md. (Mini) op til 2.900 kr./md. (Pro+). Eller du flytter siden over på din egen hosting — vi pakker den gratis. Helt uden binding.
- Hvilken teknologi bygger I i — React, Next.js eller WordPress? +
- Vi arbejder primært i React (med Vite eller TanStack Start) fordi det giver hurtige sider og et stærkt SEO-fundament. Next.js tilbyder vi også når projektet kalder på det — fx hvis du har et team der allerede kender Next.js, eller skal hostes på Vercel. WordPress bruger vi når du vil have et klassisk blog-system, flere redaktører eller specifikke plugins. Du behøver ikke vide hvilken teknologi du vil have — fortæl os hvad siden skal kunne, så anbefaler vi det rette.
- Skal jeg selv vide hvilken teknologi jeg vil have? +
- Nej. De fleste kunder ved ikke forskellen på React, Next.js og WordPress — og det skal de heller ikke. Vi spørger ind til hvad siden skal bruges til, hvem der skal redigere indhold, og hvor du vil hostes. Derefter anbefaler vi det der giver mest mening for dig — ikke det der er nemmest for os.
- Kan I koble min side sammen med andre systemer (API'er)? +
- Ja. Vi arbejder fast med APIer og integrationer — fx booking-systemer, CRM, betalingsløsninger (Stripe, MobilePay), nyhedsbreve (Mailchimp, ActiveCampaign), lager- og regnskabssystemer (e-conomic, Dinero), Google Sheets og meget andet. Har du et system du gerne vil have din side til at snakke sammen med, så fortæl os hvilket — så finder vi ud af det.
- Jeg har bygget noget i Lovable / Bolt / v0 / Claude — kan I tage det videre? +
- Ja, og det er der flere og flere der kommer til mig med. Du har en prototype eller et udkast, men mangler at få det live på rigtig hosting, koblet domæne og e-mail på, ryddet op i koden, og en der kan vedligeholde det fremover. Det klarer jeg. Send mig et link eller en eksport, så kigger jeg på det og giver dig en fast pris.
- Hvad koster service hvis jeg har en webshop med mange produkter? +
- Standard service dækker op til 25 produkter. Derefter er det +800 kr./md. pr. yderligere 25 produkter — så jeg løbende kan opdatere priser, billeder, lager og oprette nye varer. En shop med 100 produkter koster fx Pro-månedsprisen (2.400 kr.) + 3 × 800 kr. = 4.800 kr./md. Skal jeg også skrive produktteksterne, er det 499 kr. pr. tekst.
- Hvad hvis jeg vil have flere undersider? +
- Vi tilføjer dem løbende — 1.200 kr. pr. ekstra side. Bestil dem fra start eller hen ad vejen.
- Hvor hurtigt kan I gå live? +
- Typisk 5–10 dage for Mini, Mini+, Start og Start+. Vækst og opefter tager lidt længere. Vi presser ikke kvalitet for hastighed.
- Er der binding? +
- Nej. Du betaler én pris for siden inkl. den første serviceperiode. Derefter er servicen måned-til-måned, og du kan opsige eller flytte siden hvornår du vil.
- Kan jeg dele betalingen op i rater? +
- Ja på Start+, Vækst, Vækst+, Pro og Pro+ — fra 2 op til 8 rater, uden gebyr eller renter. Mini, Mini+ og Start er engangsbetaling, så de holdes på den lave pris.
- Hvordan betaler jeg? +
- Bankoverførsel eller MobilePay Erhverv. Faktura sendes når vi er enige om opgaven. Du betaler først når første udkast er godkendt.
- Hvad nu hvis jeg ikke kan lide udkastet? +
- Vi laver om indtil du nikker. Det er en del af prisen — ikke noget der koster ekstra.