Juridisk
Handelsbetingelser
Senest opdateret: 15. maj 2026
1. Sælger
SEOside er et brand under ForMiljø, CVR 41812184. Adresse oplyses ved henvendelse. Kontakt: varnan@ynw.dk.
2. Hvad du køber
Du køber en hjemmeside i én af vores faste pakker (Mini, Start, Vækst eller Pro) — eller et større skræddersyet projekt med fast tilbud. Pakken inkluderer design, opsætning, hosting, SSL, daglige backups og en periode med inkluderet service (6 måneder for Mini, 1 år for Start, Vækst og Pro).
3. Pris og betaling
- Prisen er den der står i pakken på sitet på købstidspunktet. Alle priser er ekskl. moms.
- Du betaler først når første udkast af siden er godkendt. Indtil da kan du trække dig uden omkostninger.
- Betaling sker via kort, MobilePay, Klarna (via Stripe), eller via bankoverførsel/faktura.
- Større pakker kan deles op i rater (Vækst og Pro) — uden gebyr eller renter.
4. Levering
Typisk leveringstid er 5-10 hverdage for Mini og Start. Vækst og Pro tager længere afhængigt af omfang. Konkret leveringstid aftales pr. projekt.
5. Fortrydelsesret
For erhvervskunder (B2B) gælder ingen lovbestemt fortrydelsesret. Vi tilbyder dig alligevelat trække dig uden omkostninger indtil første udkast er godkendt og betaling er igangsat.
Er du privatperson (B2C), gælder forbrugeraftalelovens 14 dages fortrydelsesret. Bemærk dog at retten bortfalder hvis arbejdet med din specialfremstillede side er påbegyndt med dit udtrykkelige samtykke — hvilket en bestilt hjemmeside som udgangspunkt er.
6. Service efter den inkluderede periode
Efter den inkluderede serviceperiode (6 mdr. eller 1 år) kan du fortsætte på en månedsaftale fra 800 kr./md. (Mini) op til 2.400 kr./md. (Pro). Aftalen er uden binding og kan opsiges med løbende måned + 30 dages varsel. Du kan også vælge at flytte siden over på din egen hosting — det gør vi gratis.
7. Ejerskab og brugsret
Du ejer indholdet og designet på din side fra dag 1. Du har fri ret til at flytte siden væk når du vil. Generelle koncepter, kodebiblioteker og skabeloner som vi anvender på tværs af kunder, beholder vi rettighederne til.
8. Reklamation
Hvis noget ikke virker som aftalt, så skriv til varnan@ynw.dk hurtigst muligt. Vi retter fejl uden beregning når de skyldes vores arbejde.
9. Klagemuligheder
Privatkunder kan indgive klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg — eller via EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/odr.
10. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved retten på sælgers værneting, medmindre andet følger af ufravigelig forbrugerlovgivning.